Island

 

​Island er med rette berømt for sin uovertrufne natur. Allerede ved ankomsten bliver I konfronterede med de vilde og utæmmede landskaber, der byder på gletsjere, gejsere, varme kilder og brusende vandfald. Hovedstaden Reykjavik fremstår både som metropol og fredfyldt fiskerlandsby i én skøn sammenblanding. Island er også mødet med en standhaftig befolkning, der med sin stærke iværksætterånd har sat sit præg langt ud over landets grænser. På de følgende sider præsenterer vi jer for den brede palette af tilbud, som dette fascinerende land kan tilbyde, hvad enten I ønsker rideferie på islandske heste, kørselv-ferie, familieferie med aktiviteter for alle aldersgrupper, adventure i form a caving, klatring, vandreture m.m. eller et ophold i trendy Reykjavik. Vi håber, de kommende sider vil inspirere jer til at sammensætte den ideelle rejse – præcis, som I ønsker den.​

Hent PDF